Vigtigt vedr. DM 2020

MEGET VIGTIG BESKED !!!!
Vedr DM 2020 i Silkeborg i den kommende weekend :
Hovedbestyrelsen har d.d. holdt videomøde vedrørende DM.
HB besluttede på mødet, at DM 2020 kan gennemføres, men med rigtig mange restriktioner for at vise ansvarlighed og undgå smittespredning.
Det betyder, at:
· Der bliver ingen indmarch eller officiel åbning.
· De sociale aktiviteter i forbindelse med DM aflyses. Der bliver således ingen fællesspisning i forbindelse med DM, men maden bliver bragt ud til hytterne.
· Der bliver ingen live-streaming fra hovedstandpladsen, og der må på intet tidspunkt befinde sig mere end 50 personer på hovedstandpladsen.
· Vedrørende check-in: Nøgler, glas, informationsmateriale mv. bliver lagt til deltagerne i deres respektive hytter inden ankomsten. Hyttenumre tilgår via SMS for at undgå sammenstimlen ved check-in hytten.
· Der opfordres til, at man udviser den største grad af ansvarlighed og ikke kalder til små fester i hytterne.
· Deltagerne får udleveret plan over konkurrencerne og kører selv ud til standpladserne på de 2 konkurrencedage. Man forbliver i eller omkring sin bil, indtil man kaldes frem af dommerne, hvorefter øvelsen gennemføres. Der må IKKE medbringes tilskuere til øvelserne.
· Sektionsmøderne aflyses.
· Det tillades, at der afholdes udendørs dommer-/figurantmøder med tilpas afstand mellem de deltagende personer.
· Der etableres præmieoverrækkelse, således at vinderne i de enkelte klasser enkeltvis kommer frem og får udleveret medalje og pokaler, ligesom der tages foto.
· Såfremt der er deltagere, som har symptomer på covid-19, skal de melde afbud til DM.
· Vi har valgt, at der ikke skal foreligge krav om covid-19 test inden fremmødet, men at man i stedet kontinuerligt henholder sig til de anbefalinger, som er givet af Sundhedsmyndighederne.