VI havde tirsdag den 28. sept prøvekåring for Charlotte m. Agnes og Isa m. Frida.
Det var en eftermiddag hvor vi startede i skoven med rundering, efterfulgt af spor på marken ved klubben, for at slutte af med de 6 lydighedsøvelser samt bideøvelserne 9 og 10.
De store øvelser 7-10 kunne begge hunde bestå, hvor Frida leverede en fejlfri rundering med fuldt point, ellers var det mindre fejl i øvelserne. Der hvor det primært kostede point, var i lydighedsøvelserne, hvor specielt Frida ikke var frisk og helt med på hvad hun skulle.
Resultatet blev at Charlotte og Agnes bestod med 97,5 point (kravet er 95 point) og at Isa desværre skal have tjekket Frida og må prøve igen. Charlotte og Agnes er nu indstillet til kåring og datoen for denne følger, når kåringsmanden er klar.
Tak til Kenneth som runderingsfigurant, Pia som sporlægger og Mads som bidefigurant.